Poeter.se logo icon
Redan medlem?   Logga in




 

Kærlighedens Perle

Bjergenes hvidklædte tinder
lyftede sine ansigter mod vinteren,
I deres trygge favne syntes alvoret
der fandtes en stilhed.

Et stjerneskud på himmelen
indre, kosmisk energi.
Kraften fødtes af alvoret
fødtes af stilheden.

Frigjort fra bjergene søgte den sig ivrigt ned
færden endte i dalen.
Dalen der sommerens blomstrende enge boede
anemoner i udsmykning omkring et håb
livets ønskebrønd, deri endte færden.


Hvidt havskum steg højt
højt over bjergenes tinder.
Dalede som fredfyldt regn
glasklar næring til pragten.

Glæden fattede sorgens hånd
søster og broder vandrede mod fjerne mål
efterlod anemoner omkring en brønd.
Anemoner ensomme, levende i forårsregnen.

To forskelle vandrede modigt frem
bortglemt blev fortiden
bortglemt blev nutiden.
Frem, frem mod det ukendte.

I vinterens grænseland
mødte de en dag en uroens vagt.
To forskelle vandrede modigt frem
frem mod det ukendte.

Alverdens vinde blæste i vinterens land
en tåre steg i glædens hjerte
da hun halvvejs blev bortdrevet fra sin elskede.

Sorgen dansede med vindene
han dansede i hele sin styrke
han var lokket af det ukendte.
Uafhængig, optaget af hvirvler
opdagede derfor ej at glæden var borte.

Fortabt i dansens styrke
han blev grebet af uroen.

Ved forårets rige stod han alene
nuets minde og livgivende regn
dalede over ham.
I en dråbe fandtes en perle
den søgte sig ind i sorgens erindring.

Kærlighedens perle af hjertets tåre
fra glæden
fældet den dag da hun, halvejs
blev bortdrevet fra sin elskede.

I sin søgen efter glæden
vandrede sorgen til efterårets imperium.
Viljen drev ham
frem til frugttræers højtid.
Naturens modning ventede.

Mod bjergenes hvidklædte tinder
fortsatte rejsen
mod dalen hvorfra han kom.

Der, der var de blomstrende enge
i sommerens dal.
Anemoner omkring håbet
livets ønskebrønd.

Savnets brise fører kærlighedens perle
fra sorgens erindring
ned i brøndens klare blå.
Hans højeste ønske er
at glæden snart må vende tilbage.

Fra evigheden udgået
fra alle årets tider
ser han hende komme.

Her vejen begynder
fatter sorgen glædens hånd
rejsen er fuldbyrdet.




Fri vers av Luciann Khan
Läst 217 gånger och applåderad av 4 personer
Publicerad 2011-04-19 17:53



Bookmark and Share


    ej medlem längre
Vilka bilder du målar upp!! Starkt och sinnligt
2011-05-07
  > Nästa text
< Föregående

Luciann Khan
Luciann Khan